Spring til indholdet

Kapitel 01

Inflammation, betændelse og infektion – hvad er forskellen?

Inflammation og betændelse er det samme. Infektion er noget andet: mikroorganismer i vævet. Her er forskellen forklaret, og hvordan de hænger sammen.

Opdateret

Inflammation og betændelse er to ord for den samme reaktion i kroppen. Infektion er noget andet: at mikroorganismer er trængt ind i kroppens væv. En infektion udløser som regel inflammation, men inflammation kan også opstå uden nogen infektion.

Oversigt over begreberne

Begreb Hvad det betegner Eksempel
Inflammation / betændelse Kroppens lokale reaktion på skade, irritation eller indtrængen Hævet og øm ankel efter en forstuvning
Infektion Mikroorganismer, der har invaderet vævet En bakterie i et sår
Autoimmun reaktion Immunforsvaret rettes mod kroppens egne celler Kroniske tarmbetændelser

Inflammation og betændelse: samme ting

Betændelse er den danske betegnelse for inflammation, og begge ord bruges både i fagsprog og i daglig tale. I daglig tale tænker mange på et sted i kroppen, der er rødt, hævet og ømt, eller hvor der dannes pus. Pus består i høj grad af neutrofile granulocytter, en type hvide blodlegemer.

Mange betændelser har navne, der ender på -itis. Halsbetændelse (tonsillitis eller pharyngitis) er et eksempel. Ifølge Wikipedia skyldes cirka 30 % af tilfældene bakterier som streptokokker, så en betændelse kan have forskellige årsager, selv når navnet er det samme. Flere sådanne ord er samlet i ordbogen over fagord.

Hvad er en infektion?

En infektion opstår, når sygdomsfremkaldende mikroorganismer som bakterier, virus, svampe eller encellede parasitter invaderer en værts væv. Ikke alt, der lever i og på kroppen, er en infektion. Tarmbakterier, der lever i et harmløst samspil med kroppen, regnes ikke for en infektion.

Der skelnes mellem infektioner, der giver tydelige symptomer, og såkaldt latente (stille) infektioner, som ikke giver åbenlys sygdom, men alligevel kan sætte gang i immunforsvaret. Hvilke symptomer en infektion giver, afhænger af mikroorganismens evne til at skade og af værtens modstandskraft.

Hvordan hænger de sammen?

Når kroppen rammes af en infektion, svarer immunforsvaret først med den medfødte, uspecifikke reaktion, som ofte er ledsaget af inflammation. Senere følger det tilpassede immunforsvar, som rettes mod den specifikke mikroorganisme. Selve forløbet i vævet er beskrevet under akut inflammation.

Det omvendte gælder ikke. Inflammation kan have mange udløsere, bl.a.:

  • vævsskade og slag
  • varme, kulde og kemikalier
  • iltmangel i et væv
  • autoimmune reaktioner

Derfor er inflammation ikke et bevis for infektion. En blodprøve som CRP kan indgå i lægens vurdering, men tolkningen er lægens opgave. Se inflammationstal.

Inflammation i tarmen: infektion eller ej?

Betændelse i tarmen kan skyldes en infektion. Colitis ulcerosa og Crohns sygdom beskrives derimod som kroniske inflammatoriske tarmsygdomme og nævnes ofte blandt de autoimmune sygdomme. De er gennemgået i inflammation i tarmen.

Hvordan virker immunforsvaret?

Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer som bakterier, svampe, virus og parasitter. Det har to hoveddele:

  • Medfødt immunforsvar. Reagerer hurtigt og ens på mange trusler. Her indgår makrofager, neutrofile granulocytter, NK-celler og dendritiske celler samt opløste stoffer i blodet.
  • Tilpasset immunforsvar. Reagerer målrettet og kan huske tidligere møder med en mikroorganisme. Her indgår T-celler og B-celler, hvor B-cellernes plasmaceller danner antistoffer.

Cellerne og deres signalstoffer er beskrevet i celler og signalstoffer ved inflammation.

Hvilke symptomer kan man opleve ved inflammation i kroppen?

Ved inflammation beskrives fem klassiske tegn lokalt: rødme, varme, hævelse, smerte og nedsat funktion. De er gennemgået under tegn på inflammation i kroppen.

Rækker reaktionen ud over det lokale, kan der komme almene tegn som feber, nedsat appetit og hurtigere puls. De tilskrives bl.a. signalstofferne TNF-alfa og interleukin-1.

Ved infektion afhænger symptomerne af mikroorganismen og af, hvor i kroppen den sidder. Der findes ikke ét tegn, der kan afgøre, om en reaktion skyldes infektion eller ej.

Hvornår skal man kontakte lægen?

Siden kan ikke stille diagnoser. Kontakt din læge, hvis tegn på betændelse varer ved, tager til eller breder sig, eller hvis de ledsages af feber og almen sygdomsfølelse. Tal også med lægen, hvis du er i tvivl.

Hvad der er relevant ved en betændelse eller infektion, afhænger af årsagen og vurderes af lægen. Der gives ingen råd om behandling her. Et samlet overblik over emnet findes på forsiden.

Spørgsmål og svar

Kan man have infektioner i kroppen uden feber?

Ja. Feber er ét muligt tegn, men ikke et krav. Symptomerne afhænger af mikroorganismen og af kroppens modstandskraft, og nogle infektioner giver ingen mærkbare symptomer. Mistænker du en infektion, så kontakt din læge.

Hvordan føles betændelse i kroppen?

Det varierer med stedet. Typisk er et område ømt, hævet og varmt, og smerten opstår, fordi signalstoffer påvirker nerveender i vævet. Betændelse i indre organer kan ikke ses udefra og kan opleves anderledes.

Hvor længe kan man have en infektion i kroppen?

Varigheden afhænger af mikroorganismen og af kroppens reaktion. Nogle infektioner er kortvarige, andre varer længere eller forløber uden tydelige symptomer. En læge kan vurdere en konkret situation.

Hvorfor får man autoimmune sygdomme?

Ved autoimmune sygdomme rettes immunforsvaret mod kroppens egne celler. Årsagerne undersøges stadig, og forklaringen er ikke den samme for alle sygdomme. Spørgsmål om en konkret diagnose hører hjemme hos lægen.

Kilder

  1. Betændelse (Wikipedia) da.wikipedia.org
  2. Infektion (Wikipedia) da.wikipedia.org
  3. Halsbetændelse (Wikipedia) da.wikipedia.org
  4. Immunforsvar (Wikipedia) da.wikipedia.org
  5. Autoimmun sygdom (Wikipedia) da.wikipedia.org