Inflammationstal: CRP, sænkning og hvide blodlegemer

Inflammationstal er en uformel samlebetegnelse for blodprøveværdier, der kan ændre sig, når kroppen er i en inflammatorisk tilstand. De tre mest kendte er CRP, sænkningsreaktion (SR) og antallet af hvide blodlegemer (leukocytter). Tallene er ikke en diagnose. De viser, at der kan foregå noget, men ikke hvad. Derfor tolkes de af en læge ud fra symptomer, undersøgelse og andre prøver. De celler og signalstoffer, der ligger bag, er beskrevet under immunforsvarets celler og signalstoffer.

De tre målinger i overblik

CRP

CRP står for C-reaktivt protein. Det er et plasmaprotein, som leveren danner som svar på signalstoffer som interleukin-6, der bl.a. frigives af makrofager. Proteinet blev beskrevet i 1930, da man fandt det hos patienter med akut inflammation.

CRP reagerer hurtigt. Efter en udløser kan niveauet begynde at stige inden for få timer og når sit højeste i løbet af ca. et til to døgn. Halveringstiden i blodet er ca. 19 timer, så værdien falder også hurtigt, når inflammationen aftager. Det gør CRP til et mål for, hvad der sker her og nu.

Hos raske er CRP normalt meget lavt. Ved infektioner og inflammatoriske tilstande kan niveauet stige til mange gange det normale. De grænser, et laboratorium arbejder med, kan variere. Bakterielle infektioner forbindes generelt med højere CRP end virusinfektioner, men det er kun en tendens og kan ikke bruges til at tolke et enkelt svar. Det enkelte svar kan ikke alene afgøre årsagen.

CRP stiger ved mange forskellige tilstande: bakterielle, virale og svampeinfektioner, gigtsygdomme, vævsskade, traume og nogle kræftsygdomme. Det er netop derfor, at målingen kaldes uspecifik. Nedsat leverfunktion kan påvirke dannelsen, og nyresvigt kan give højere værdier uden en tydelig inflammation.

Sænkningsreaktion (SR)

SR, også kaldet blodsænkning, måler, hvor langt de røde blodlegemer er faldet i et lodret rør med blod i løbet af en time. Resultatet angives i millimeter pr. time. Proteiner i plasmaet, især fibrinogen, får de røde blodlegemer til at hænge sammen i stakke, og jo større stakke, desto hurtigere synker de. Fibrinogen stiger ved inflammation, og dermed stiger sænkningen.

SR er også uspecifik. Graviditet, blodmangel, alder, køn og nyresvigt kan alle give højere værdier, og andre forhold kan sænke den. Referenceområdet afhænger derfor af alder og køn. Ifølge Wikipedia regnes CRP for et bedre mål for den akutte reaktion, og de to målinger kan give forskellige udslag.

Metoden går langt tilbage. Testen blev opfundet i 1897 af den polske patolog Edmund Biernacki, og i 1921 fastlagde Alf Westergren de måleregler, der stadig bruges.

Hvide blodlegemer

Leukocytter er immunsystemets celler i blodet. De omfatter neutrofile granulocytter, lymfocytter, monocytter, eosinofile og basofile granulocytter. Antallet kan stige ved bl.a. alvorlige bakterielle infektioner og kroniske inflammatoriske sygdomme, men også under graviditet og fødsel, og børn har typisk højere tal end voksne. Det kan falde ved fx sygdom i knoglemarven eller efter stråle- og kemoterapi.

Ud over det samlede tal kan man se på fordelingen. Neutrofile er typisk dem, der fylder mest, og eosinofile ses især ved allergiske reaktioner og visse parasitinfektioner. Fordelingen giver lægen yderligere et fingerpeg, men tolkes sammen med resten af billedet.

Forhøjede inflammationstal: hvad kan det dække over?

Forhøjede tal er ikke det samme som en infektion. De kan skyldes bakterier eller virus, men også vævsskade, gigtsygdomme eller andre tilstande, hvor immunsystemet er aktivt. Forskellen på de to begreber er forklaret under inflammation, betændelse og infektion. Omvendt kan man have en inflammation med lave eller normale tal. Dannelsen af CRP afhænger bl.a. af leverfunktionen, og Wikipedia nævner, at nogle virusinfektioner og opblussen af lupus kan ses med lavere CRP.

De klassiske tegn på inflammation, som rødme, varme og hævelse, kan ses udenpå kroppen. Tallene ser ind i blodet og supplerer dem. Se kardinaltegnene. Hvordan akutte og vedvarende forløb adskiller sig, står under akut inflammation og kronisk inflammation.

Referenceværdier varierer

Referenceområder fastsættes af det laboratorium, der analyserer prøven, og kan afhænge af metode, alder, køn og graviditet. Et svar bør derfor vurderes ud fra det referenceområde, der står på selve svaret, og ikke ud fra tal på en hjemmeside.

Tal med din læge, hvis du er i tvivl om et prøvesvar eller om symptomer. Patientinformation findes på sundhed.dk. Forsiden giver overblik over hele emnet.