Ordbog: -itis og andre fagord om inflammation A–Å

Her forklares de ord, man oftest møder, når der tales om inflammation: endelsen -itis, de mest kendte betændelsestilstande og de celler, signalstoffer og andre fagord, der hører til. Forklaringerne er korte og beskrivende. De siger, hvad ordene betyder, ikke hvad man skal gøre. Ved symptomer eller tvivl hører spørgsmålene hjemme hos en læge.

Ordene står alfabetisk under hvert sit bogstav. Hvor et ord har sin egen side på sitet, er der et link.

Om endelsen -itis

I fagsproget sættes endelsen -itis efter navnet på et organ eller væv for at angive betændelse dér. Hepat- (lever) giver hepatitis, betændelse i leveren, og det græske árthron (led) giver artritis. Wikipedia beskriver endelsen som den sædvanlige måde at angive inflammation på, men nævner, at nogle tilstande, fx astma og lungebetændelse (pneumoni), ikke følger mønstret.

Endelsen siger kun, hvor betændelsen sidder, ikke hvorfor. Årsagerne varierer: smitstoffer, overbelastning, skader eller immunsystemets reaktion mod kroppens eget væv. Betændelse og infektion er heller ikke det samme; forskellen forklares under betændelse og infektion. Og navnet er ikke altid retvisende, som eksemplet tendinitis nedenfor viser.

A

Abscess (byld)

En afgrænset ophobning af pus i et vævsrum. Den opstår ved inflammation, typisk i forbindelse med en infektion. Se også Pus.

Akut inflammation

Betændelse, der opstår hurtigt og som regel varer kort. Forløbet fra vævsskade til heling beskrives under akut inflammation. Modsætningen er kronisk inflammation.

Akutfaseprotein

Et protein i blodet, hvis mængde ændrer sig under inflammation. Hos de positive akutfaseproteiner stiger niveauet, fx hos CRP, serum-amyloid A og fibrinogen. Hos de negative falder det, fx hos albumin og transferrin. Leveren danner de fleste, og signalstoffer som IL-1, IL-6 og TNF-alfa driver processen. IL-6 er den vigtigste. Se også CRP og inflammationstal.

Appendicitis

Betændelse i blindtarmens ormeformede vedhæng, appendix. Ordet blindtarmsbetændelse bruges i daglig tale om tilstanden.

Artritis

Betændelse i et eller flere led. Navnet er sat sammen af det græske árthron (led) og -itis og bruges som samlebetegnelse for flere ledtilstande. Se inflammation i led, sener og slimsække.

B

Betændelse

Dansk ord for inflammation. Dansk Wikipedia beskriver den som en af kroppens mest grundlæggende sygdomsreaktioner. I daglig tale bruges ordet også om infektion, men de to er ikke det samme: inflammation er kroppens reaktion, mens infektion er smitte med mikroorganismer. Se betændelse og infektion.

Bronkitis

Betændelse i bronkierne, luftvejene i lungerne. Ordet bruges både om en kortvarig (akut) og en langvarig (kronisk) tilstand.

Bursitis

Betændelse i en slimsæk (bursa). En slimsæk er en lille, væskefyldt sæk, der mindsker gnidning dér, hvor knogler, hud, sener og muskler mødes. Se inflammation i led, sener og slimsække.

Byld

Dansk ord for abscess. Se Abscess.

C

Colitis

Betændelse i tyktarmen (colon). Colitis ulcerosa og Crohns sygdom hører til de kroniske tarmsygdomme med betændelse. Se inflammation i tarmen.

CRP

Forkortelse for C-reaktivt protein, et akutfaseprotein, som leveren danner, og hvis niveau i blodet stiger ved inflammation. Måling og tolkning beskrives under inflammationstal.

Cystitis

Betændelse i urinblæren, i daglig tale blærebetændelse. Den skyldes ofte en infektion med bakterier i de nedre urinveje.

Cytokin

Samlebetegnelse for små signalproteiner, som celler bruger til at kommunikere med hinanden. Mange kommer fra immunceller, men også bl.a. endotelceller og bindevævsceller danner dem. Cytokiner hjælper med at styre immunreaktioner og inflammation. IL-1 og TNF regnes for inflammationsfremmende. Se celler og signalstoffer.

D

Dermatitis

Betændelse i huden. Ordet dækker flere hudtilstande med bl.a. rødme, kløe og udslæt. Typiske former er atopisk dermatitis, kontaktdermatitis og seboroisk dermatitis. Ordet eksem bruges ofte om atopisk dermatitis.

E

Eksudat

Væske, der siver fra blodkar ud i betændt væv, fordi inflammation gør karvæggene mere gennemtrængelige. Eksudatet er rigt på protein og kan indeholde hvide blodlegemer. Pus er en form for eksudat. Eksudatet kan være serøst, fibrinøst eller purulent; de former beskrives under former for inflammation.

F

Fagocytose

Den proces, hvor en celle omslutter og optager fremmede partikler, mikrober eller døde celler og nedbryder dem. Makrofager og neutrofile granulocytter hører til de celler, der gør det. Historien bag begrebet står under inflammationens historie.

Faryngitis

Betændelse i svælget (pharynx). Hører under det, der i daglig tale kaldes halsbetændelse. Se også Tonsillitis.

G

Gastritis

Betændelse i mavesækkens slimhinde. Tilstanden kan være kortvarig (akut) eller langvarig (kronisk).

Gingivitis

Betændelse i tandkødet. Parodontitis har gingivitis som forstadie, men gingivitis udvikler sig ikke altid til parodontitis. Se også Parodontitis.

Glossitis (tungebetændelse)

Betændelse i tungen. Ordet bruges i to betydninger. I snæver forstand betyder det betændelse, hvor tungeryggens små knopper (papiller) forsvinder, så overfladen bliver glat og rød. I bredere forstand betyder det betændelse i tungen generelt. Wikipedia nævner mangel på næringsstoffer som en hyppig årsag, men årsagerne er forskellige. Hævelse eller forandringer i tungen bør vurderes af en læge eller tandlæge.

Granulom

En afgrænset ophobning af makrofager, som dannes ved kronisk inflammation, typisk når kroppen ikke kan fjerne det, der irriterer, og i stedet afgrænser det. Makrofagerne kan smelte sammen til store, flerkernede kæmpeceller og ligner epitelceller. Granulomer ses bl.a. ved tuberkulose, sarkoidose og Crohns sygdom. Navnet kommer af latin granulum (lille korn) og endelsen -om. Se former for inflammation.

H

Halsbetændelse

Almindeligt ord for akut betændelse i svælget og mandlerne. Fagordene er pharyngitis og tonsillitis. Se Faryngitis og Tonsillitis.

Hepatitis

Betændelse i leveren (af græsk hêpar, lever). Den kan skyldes bl.a. virus og andre smitstoffer, giftstoffer, nedsat blodforsyning eller immunsystemets reaktion mod kroppens eget væv.

Histamin

Et signalstof, som mastceller og basofile granulocytter danner og frigiver ved immunreaktioner. Histamin gør de små blodkar mere gennemtrængelige, så hvide blodlegemer og visse proteiner lettere når frem til vævet. Stoffet er også med i allergiske reaktioner. Egenskaberne blev første gang beskrevet i 1910. Se celler og signalstoffer.

I

Inflammation

Fagligt ord for betændelse, af latin inflammatio. Betegner kroppens reaktion på skade, infektion eller andre påvirkninger, hvor blodkar, celler og signalstoffer indgår. De klassiske tegn er rødme, varme, hævelse, smerte og nedsat funktion. Se forsiden og de fem kardinaltegn.

Inflammationstal

Samlebetegnelse for blodprøver, der ændrer sig ved inflammation, fx CRP, sænkningsreaktion og antal hvide blodlegemer. Se inflammationstal.

Interleukin

En gruppe cytokiner. Navnet blev oprindeligt brugt om cytokiner, som man antog især virkede på hvide blodlegemer. Eksempler er IL-1 og IL-6. Se Cytokin.

-itis

Endelsen, der angiver betændelse. Se afsnittet Om endelsen -itis ovenfor.

K

Kardinaltegn

De klassiske tegn på inflammation: rødme (rubor), hævelse (tumor), varme (calor), smerte (dolor) og nedsat funktion (functio laesa). De første fire tilskrives Celsus. Se de fem kardinaltegn.

Kemokin og kemotaksi

Kemotaksi er en celles bevægelse som svar på et kemisk signal. Kemokiner er cytokiner, der styrer sådan bevægelse mellem celler. Ved inflammation hjælper de bl.a. hvide blodlegemer med at finde frem til det skadede sted.

Konjunktivitis

Betændelse i konjunktiva, den tynde, klare hinde, der dækker det hvide i øjet og indersiden af øjenlågene. I daglig tale hedder tilstanden bindehindebetændelse. Almindelige årsager er virus, bakterier og allergi.

Kronisk inflammation

Inflammation, der varer ved over lang tid, uden at reaktionen falder til ro. Se kronisk inflammation.

L

Leukocyt

Hvidt blodlegeme, en immuncelle. Leukocytter har cellekerne, til forskel fra røde blodlegemer og blodplader, og dannes i knoglemarven. Ordet kommer af græsk leuk- (hvid) og cyt- (celle). Hovedtyperne er neutrofile, eosinofile og basofile granulocytter, lymfocytter og monocytter. Se celler og signalstoffer.

M

Makrofag

En stor hvid blodcelle, hvis navn betyder »stor æder« (fra græsk). Makrofager opsluger og nedbryder døde celler, celleaffald, mikrober og andre fremmede partikler. Nogle makrofager kan fremme inflammation (kaldet M1-typen), mens andre virker dæmpende og vævsopbyggende (M2-typen). Se celler og signalstoffer.

Meningitis

Betændelse i hjernehinderne, de hinder der omgiver hjerne og rygmarv. Den skyldes oftest en infektion og regnes for en akut tilstand.

Myositis

Betændelse i muskler. Ordet bruges som fællesbetegnelse for en gruppe sjældne tilstande, fx polymyositis og dermatomyositis, hvor muskelsvaghed kan være blandt symptomerne.

N

Nefritis

Betændelse i nyrerne. Den kan sidde i nyrernes filtreringsenheder (glomerulonefritis) eller i vævet mellem nyrekanalerne (interstitiel nefritis).

Neuritis

Betændelse i en nerve. Ordet bruges ofte som synonym for neuropati, men de to er ikke det samme. Neuropati er det brede ord for enhver sygdom i de perifere nerver, uanset om den skyldes betændelse, mens neuritis netop angiver, at der er en inflammatorisk proces.

Neutrofil granulocyt

Den hyppigste type hvide blodlegemer og blandt de første celler, der reagerer på bakterie- og svampeinfektioner. Neutrofile granulocytter dannes i knoglemarven, opsluger mikrober og er hovedbestanddelen i pus. Se celler og signalstoffer.

O

Osteitis pubis

Ikke-smitsom betændelse i symfysen, leddet foran i bækkenet, hvor de to skambensknogler mødes. Tilstanden giver smerter i underlivet og bækkenet. Den nævnes bl.a. i forbindelse med graviditet og fødsel, operationer i underlivet, sport som løb og fodbold, skader og reumatologiske sygdomme, og i nogle tilfælde kan ingen årsag peges ud. Fagfolk diskuterer, om visse tilfælde er inflammatoriske eller smitsomme, især når symptomerne ligner andre smerter i mave og bækken. Se inflammation i led, sener og slimsække.

Otitis media

Betændelse i mellemøret. Ordet dækker flere tilstande: akut mellemørebetændelse, væske i mellemøret uden infektion og langvarig betændelse med udflåd fra øret.

P

Pankreatitis

Betændelse i bugspytkirtlen (pancreas). Den opdeles i en akut form, som opstår pludseligt, og en kronisk form, som er langvarig.

Parodontitis

Betændelse i parodontiet, det væv der understøtter tænderne. Det er den fremskredne form af tandkødssygdom og følger efter gingivitis. Tandkødet trækker sig tilbage, og der kan gå knogle tabt, så tænder løsner sig.

Perikarditis

Betændelse i hjertesækken, den hinde der omgiver hjertet. Den skyldes oftest en virusinfektion.

Prostaglandin

Gruppe af fedtstoffer, som virker lokalt som hormonlignende signalstoffer. De dannes ud fra fedtsyren arakidonsyre ved hjælp af enzymerne COX-1 og COX-2 i næsten alle kerneholdige celler. Ved inflammation bidrager de bl.a. til udvidede blodkar, øget smertefølsomhed og feber. Opdagelsen er beskrevet under inflammationens historie.

Pus

Gullig-hvid til gul væske, der dannes på inflammerede steder ved infektion. Pus er et eksudat, rigt på protein og med døde hvide blodlegemer, især neutrofile granulocytter, som er nået frem, har bekæmpet bakterier og selv er gået til grunde. Makrofager rydder derefter de døde celler op. Ophobes pus i et lukket vævsrum, kaldes det en abscess. Se former for inflammation.

S

Sinuitis

Betændelse i slimhinden i bihulerne, også kaldet sinusitis, rhinosinuitis eller bihulebetændelse. Den opdeles efter varighed i akut (op til ca. fire uger), subakut og kronisk (over 12 uger).

T

Tendinitis

Betændelse i en sene. Navnet er et eksempel på et ord, der kan være misvisende: tilstande, der kaldes tendinitis, har ofte kun lidt betændelse. Fagfolk bruger derfor det bredere ord tendinopati, som både dækker tendinitis og tendinose, hvor senen er degenereret med uordnede kollagenfibre og kun få betændelsesceller. Se inflammation i led, sener og slimsække.

TNF

Forkortelse for tumornekrosefaktor, et cytokin, der regnes for inflammationsfremmende sammen med IL-1. Se Cytokin.

Tonsillitis

Betændelse i mandlerne (tonsillerne) bagerst i den øvre del af svælget. Den kan være akut eller kronisk og skyldes oftere virus end bakterier. Se også Halsbetændelse.

U

Uveitis

Betændelse i uvea, øjets midterste, pigmenterede hinde. Uvea består af regnbuehinden (iris), strålelegemet (corpus ciliare) og årehinden (choroidea).

Ø

Ødem

Ophobning af væske i et væv, som ofte kan ses som en hævelse. Ved inflammation opstår det, fordi de små blodkars vægge bliver mere gennemtrængelige, så væske og proteiner siver ud i vævet. Hævelse (tumor) er et af kardinaltegnene. Se de fem kardinaltegn.