De fem kardinaltegn: rødme, varme, hævelse, smerte og nedsat funktion

De fem kardinaltegn på inflammation er rødme, varme, hævelse, smerte og nedsat funktion. På latin hedder de rubor, calor, tumor, dolor og functio laesa. Tegnene er det, man kan se og mærke, når et væv reagerer på skade eller infektion, og hvert af dem afspejler en bestemt ændring i vævet.

Tegn på inflammation i kroppen: de fem kardinaltegn

Rødme og varme

Når vævet er skadet, frigiver bestemte celler signalstoffer, bl.a. histamin. De får blodkarrene i området til at udvide sig, så mere blod strømmer til. Det er det øgede blodtilløb, der giver rødmen og den lokale varme.

Hævelse

Samtidig bliver karvæggene mere gennemtrængelige. Plasma og hvide blodlegemer kan derfor trænge ud i vævet. Den væske, der samler sig, kaldes eksudat, og det er den, der får området til at svulme op.

Smerte

Smerten opstår, fordi signalstoffer som cytokiner og prostaglandiner irriterer nerveenderne i området. Derfor er et betændt sted ofte ømt at røre ved.

Nedsat funktion

Hvis et led er hævet og smertefuldt, bevæges det mindre. Inflammation kan også ramme nervevæv og dermed nervens funktion. Et eksempel er ansigtslammelse i forbindelse med en infektion med borrelia. Hvor tydeligt funktionstabet er, afhænger helt af, hvilket organ eller væv der er tale om.

Hvem beskrev tegnene?

De fire første tegn, rødme, varme, hævelse og smerte, tilskrives den romerske forfatter Celsus, der levede omkring begyndelsen af vor tidsregning. Det femte tegn, nedsat funktion, regnes for at være føjet til senere. Hvem der gjorde det, er usikkert. Galen, Thomas Sydenham og Rudolf Virchow nævnes alle. Den videre historie findes under inflammationens historie.

Hvilke symptomer er der på betændelse i kroppen?

De fem tegn er lokale. De er tydeligst i huden og tæt på overfladen. Betændelse i indre organer kan ikke ses udefra, og her kan rødme og varme ikke mærkes direkte. I stedet ses den ofte som smerte eller nedsat funktion i organet.

Når reaktionen breder sig ud over det lokale område, kan der komme almene tegn som feber, nedsat appetit og hurtigere puls. De tilskrives bl.a. signalstofferne TNF-alfa og interleukin-1. Hvordan en infektion adskiller sig fra betændelse, er forklaret under inflammation, betændelse og infektion.

Kan man have betændelse uden feber?

Ja. Feber hører til de almene virkninger, og ikke enhver lokal betændelse får feber med. Mange lokale betændelser viser sig kun ved de lokale tegn. Manglende feber kan altså ikke bruges til at afvise, at der foregår en betændelse.

Hvordan behandles betændelse i kroppen?

Spørgsmålet kan ikke besvares generelt. Betændelse kan skyldes infektion, skade, kemisk påvirkning eller en autoimmun sygdom, og hvad der er relevant, afhænger af årsagen og stedet. Det vurderer en læge. Siden anbefaler hverken midler, fremgangsmåder eller kost.

Kontakt din læge, hvis tegnene breder sig, tager til eller varer ved, eller hvis de ledsages af feber og almen sygdomsfølelse. Tal med lægen, hvis du er i tvivl.

Læs videre

• Akut inflammation: hele forløbet fra vævsskade til heling
• Kronisk inflammation: når reaktionen varer ved
• Forsiden: overblik over opslagsværket