Former for inflammation: serøs, fibrinøs, purulent og granulomatøs

Inflammation inddeles i faglig sammenhæng efter, hvordan vævet ser ud, og hvad der siver ud af karrene. De mest brugte betegnelser er serøs, fibrinøs, purulent og granulomatøs inflammation. Navnene beskriver mønsteret i vævet, ikke årsagen, og de bruges i faglig sammenhæng, fx når man beskriver vævsprøver. Forløbet over tid er beskrevet under akut inflammation og kronisk inflammation. De klassiske tegn er samlet under kardinaltegnene.

Overblik

Ekssudat er den væske og de celler, der siver ud af blodkarrene ved inflammation. Sammensætningen af ekssudatet er det, der adskiller flere af formerne. Baggrunden for, at karrene lækker, er forklaret under immunforsvarets celler og signalstoffer.

Serøs inflammation

Serøs inflammation er præget af en rigelig udsivning af tyndtflydende, forholdsvis klar væske. Væsken kommer ofte fra de tynde hinder, der beklæder kroppens hulrum, men den kan også stamme fra blodets plasma. Hudblærer er det klassiske eksempel.

Fibrinøs inflammation

Når karvæggene bliver tilstrækkeligt gennemtrængelige, kan også fibrinogen slippe ud i vævet. Her omdannes det til fibrin, som også danner nettet i en blodprop. Fibrinøs inflammation ses ofte i kroppens hulrum, hvor fibrinlaget kan organiseres til arvæv og begrænse hindens funktion. Fibrin kan også danne en såkaldt pseudomembran på en overflade. Pseudomembranøs colitis i tarmen er et eksempel.

Purulent inflammation

Purulent betyder med pus. Pus består af neutrofile granulocytter, døde celler og væske. Formen er typisk for bakterier, der fremkalder pusdannelse, fx stafylokokker. Samler pus sig i et afgrænset hulrum, som vævet har lukket om, kaldes det en byld (absces). Hvordan de neutrofile fungerer, står under celler og signalstoffer.

Ulcerativ inflammation

Opstår inflammationen tæt på en overflade, kan det døde væv falde bort og efterlade et hul, der kaldes et sår eller ulcus. Betegnelsen genfindes i sygdomsnavnet colitis ulcerosa, som er omtalt under inflammation i tarmen.

Granulomatøs inflammation

Et granulom er en lille, afgrænset ansamling af immunceller, der dannes i vævet under en betændelse, og som ses ved mange forskellige sygdomme. Granulomerne består hovedsageligt af makrofager, ofte sammen med lymfocytter og andre celler. Nogle makrofager ændrer udseende og ligner epitelceller, og nogle smelter sammen til store, flerkernede kæmpeceller. Granulomer dannes, når immunsystemet afgrænser noget fremmed, som det ikke kan fjerne. Det kan være bakterier eller svampe, men også fremmedlegemer som tråd efter operation. De er typisk nogle få millimeter store.

Granulomer deles ofte i to typer:

• Med osteagtig nekrose (kaseøs nekrose). Midten af granulomet er dødt væv, der ligner ost. Typisk for tuberkulose. Når der er nekrose, er årsagen oftest infektiøs, men der er undtagelser.
• Uden nekrose. Ses fx ved sarkoidose.

Granulomatøs inflammation ses ved infektioner som tuberkulose og spedalskhed og ved ikke-infektiøse tilstande som sarkoidose, Crohns sygdom og reumatoide knuder. Ved Crohns sygdom findes granulomer kun hos en del af patienterne, og de er én af flere ting, som patologer ser efter i en vævsprøve. Se inflammation i tarmen. Fordi udløseren ikke kan fjernes, hænger granulomer ofte sammen med længerevarende inflammation.

Granulomatose med polyangiitis (GPA)

Navnet granulomatose med polyangiitis betyder betændelse i mange blodkar kombineret med granulomer. Ifølge Gigtforeningen er GPA en sjælden autoimmun gigtsygdom, hvor betændelsen skyldes, at immunsystemet angriber kroppens eget væv, og ikke virus, bakterier eller svampe. Betændelsen kan lukke små blodkar, så vævet får for lidt blod. Vævet kan få forandringer som granulomer, blærer eller sår. Sygdommen rammer især luftveje og nyrer. Gigtforeningen angiver omkring 40-50 nye tilfælde om året i Danmark og at sygdommen oftest opstår i 50-årsalderen. Spørgsmål om symptomer og udredning hører hjemme hos lægen.

Blandede mønstre

Betegnelserne er hjælpemidler til at beskrive. I virkeligheden kan flere træk optræde samtidig, eller et mønster kan afløses af et andet, når inflammationen udvikler sig. Hvordan inflammation adskiller sig fra infektion, er forklaret under inflammation, betændelse og infektion.

Tal med din læge, hvis du er i tvivl om symptomer eller en vævsprøves svar. Patientinformation findes på sundhed.dk. Forsiden giver overblik over hele emnet.